N14 GTi


15/05-05: For små 2 måneder siden, fik jeg tilbudt at få sat solfilm i ruderne på Sunny´en. Tilbudet var godt, så jeg slog til og for ca. 3 uger siden, skulle det så ske. Bilen belv afleveret om formiddagen og var klar til afhentning igen ved middagstid, hvilket lige passede med fredagens fyraften. Jeg havde forud stillet 3 krav til monteringen. Pkt. 1. Det skulle være lovligt og dermed kunne synes. Pkt 2. Det skulle være sort, ikke gråt. Pkt. 3. Det skulle laves ordentligt, uden luftbobler og snavs mellem rude og film, og lad det bare være sagt med det samme; Alle 3 punkter er overholdt. Jeg fik sat film i de tre bagerste ruder. Billede i Galleriet.
Jeg købte et sæt ure, fra en GTi-R de 3 som sidder hvor radioen normalt sidder, fordi efter jeg flyttede min radio, er der jo så bare et tomt hul der hvor den sad. Jeg tænkte så at sætte sådan et sæt instrumenter i og fandt også et sæt, men de var desværre lidt defekte, så jeg sendte dem retur igen. Jeg må nu i det kreative hjørne en dag, og lede efter en ny løsning.
Jeg har ændret lidt på opsætningen af Garagen. Jeg har delt den op i 2 afsnit, for at mindske loadningstiden. SR delen er skilt fra i sit eget afsnit med link fra bunden af hovedlinket til Garagen.

23/04-05: Tilbage i februar måned, beskrev jeg hvordan jeg, ifb.m. fremstilling af frontgitter til GTI´en, havde en plan om at bruge de 2 hulller i SR-frontgitteret til .....noget.... Planen var at de skulle bruges til lidt lir, i form af et sæt stroboskoblights. Jeg ville, i plexiglas, lave 2 små "lygter" som passede præcist i de 2 udskæringer i frontgitteret, men ved nærsyn var det altså 2 lidt for komplicerede emner at lave. Var bange for at de ville blive synlige gennem alu-trådgitter, når det kommer i og det må det ikke!! Årsagen dertil er at de strobolights jeg har fået fat i, lyser ud af siderne, ikke forfra....Ny strategi var nu en nødvendighed !
At de 2 strobolights skulle gå til spilde, er imod min tankegang, så nu var gode dyr rådne..... eller hvordan er det lige... Alternativt havde jeg sideblinklysene i tankerne, for det er helt tydeligt at de 2 strobolights er beregnet på at skulle sidde i en parabol for at sprede lyset mest muligt... Ud og afmontere blinklys for at se om der, rent fysisk, var plads. Det var der.......
17/04-05: Siden jeg fik GTi´en, har jeg haft en fornemmelse af at hjulene ikke var sporet rigtigt. Det var somom den havde svært ved at finde sit ligeud spor, så nu hvor sommerhjulene er kommet på igen, måtte jeg lige omkring værkstedet til en firehjulsudmåling. Det viste sig at være klogt.... Den "spredte ben" på 3 af hjulene, hvilket nok hurtigt kunne have slidt et sæt dæk....
Jeg har haft lidt bøvl med at spille CD i bilen, grundet den hårde undervogn, så jeg besluttede mig for at forsøge at flytte Radio/CD´en ned i det hul i panelet hvor det lille "handskerum" er. Også der var jeg heldig. Radioens lavere placering, betyder at den nu ikke er helt så følsom for ujævnheder i vejen længere. Nu er der så bare et hul hvor radioen sad som jeg skal opfinde et eller andet kreativt til....

09/04-05: For et par dage siden, var jeg på værkstedet for at lave min nye, hårdt !! tiltrængte, udstødning. Selve røret svejst op i jernrør, monteret med mellempotte fra VW og bagpotte fra SuperSprint. Jeg var ret spændt på at få bilen startet og komme ud og rulle den første tur for at høre lyden. Jeg ville gerne have den skulle brumme, men ikke larme. Brummer det! gør den og den larmer også lidt når man presser motoren, eller den skal trække op af en bakke, men nu skal jeg lige vænne mig til det, så går det nok... Se mere her.
03/04-05: Et af de, vel nok, mest populære og mest søgte sites om det Japanske bilmærke Toyota, toyotaextreme.dk er netop i dag blevet slået på chart.dk på daglige besøg. (Screenshot)
En stor tak til Jer alle som besøger mit site. Jeg har haft besøg og kontakt fra både her og der, men Israel havde jeg sq aldrig troet på da jeg oprettede nissansunny.dk!!!!! Norge, Sverige, Danmark og søger man på nissansunny på google.com, ligger jeg som de 2!! første hits.... Cool og thanks, guys´nd´ doll´es....

02/04-05: Så lykkedes det endeligt at få weekend og forårssol til at mødes. Startede dagen med bilvask fortsatte med aftørring efterfulgt at en god omgang voksbehandling og sluttede af med at give alt det sorte plastic udvendigt en poloring også, med sort pudsecreme. Tja så var den dag gået. Det var blevet spisetid. Kørte til byen for at hente mad og det blev mit udstødning bestemt IKKE bedre af. Nu er der dømt næsten fri udblæsning....... Må hellere få en aftale i stand med min mekker i næste uge! Nye billeder af en nypoleret bil i Galleriet
27/03-05: Foråret er på vej og det betyder at der skal arbejdes endnu mere på bil. For et par dage siden var der dømt skrue dag. En kammi havde fået lov at låne en opvarmet hal i firmaet og der kunne lige stå 3 stk. N14 på række. Der blev renset bremser, vasket vinduer og meget andet praktisk, men vigtigst af alt fik jeg monteret Short-Shift og baglygter med hvide blink. Alle dele til den nye udstødning er bestilt og bliver lavet efter Påsken.
22/03-05: Solen skinner, Påsken nærmer sig og jeg har ferie dagen lang. Det må jo udnyttes til noget fornuftigt. De hvide forblink er nu monteret. Billeder i Galleriet
19/03-05: Nu har jeg efter hånden fået kørt i omegnen af 1.200 km. efter reperationen af motoren og det har jo foregået i fornuftigt tempo uden at køre motoren højere end 3-4.000 o/min. Det betyder jo at lejerne er ved at være kørt til og derfor kan tåle et højere omdrejningstal. En aftentur til Frederikshavn gav +500 km. på tælleren og har været sundt for motoren. Nu er det meste "morfar" kørsel renset ud....
Kort efter motorrep, gik der hul på udstødningen og jeg har bestilt en ny hos min mekker. Den bliver special lavet i 2" med oval afgang -->>
fra SuperSprint, evt. med en mellempotte for at undgå for megen larm. Jeg har også fået monteret øjenskygger igen, købt hos free-style.dk som jeg fandt via nissanklubben´s forum. Betjeningstiden har været lidt lang, men den har været god. Jeg er hele tiden blevet informeret om forsinkelser og problemer. Prisen var det billigste tilbud i DK. Alternativt skulle jeg handle i Sverige. Nu er de midlertidigt monteret, siden skal de males før den endelige montering. De er fra Mattig og næsten magen til dem jeg havde på min SR.

Super Sprint 412805
26/02-05: Efter lang tids venten, snakken frem og tilbage om det ene og det andet motorproblem, spørgsmål om min mekker nu havde tid på værkstedet og om vejrguderne ville tillade udkørsel med andet en hærens bæltekøretøjer, gik alting op i en højere enhed i dag da jeg fik bilen på lift og motoren skilt ad.
Først afmonterede jeg div. plastskærme under bilen, så af med udstødning på manifold, løsne forbro og motorophæng hvorefter bundkarrets lille dæksel kunne tages af. Forud for det hele var motorolien naturligvis tappet af. Så kunne selve bundkarret afmonteres og trækkes ud over den løsnede forbro. Så ligger der en alu.-ramme/bro over motorens hovedlejer, den måtte vi også afmontere.Hovedlejeoverfald blev sikret med bolte og nu kunne vi afmontere lejeoverfald på plejllejerne og som forudsagt af Nissan i Aabenraa, var det lejet på cylinder nr. 1 (den tættest på knastkæden) som var deffekt.De små låsetappe som gør at lejet ikke kan dreje med rundt når motoren kører, var tydeligt blevet hhv. bøjet og knækket, så lejet har kunnet løbe med rundt. Selve lejepanderne så ikke for godt ud, men heldigvis har krumtappen ikke taget nævneværdig skade. 4 sæt nye lejer belv monteret og så kunne bil og motor samles igen. Nye lejer er lig med ingen mislyde..!
Se stort foto
19/02-05: Så kom dagen hvor jeg endeligt fik diagnosticeret motorens mislyd. En tur til Nissan i Aabenraa gav det, lidt triste, resultat at det IKKE er knastkæden som støjer, men derimod et plejlstangs- eller krydspindsleje. Det har været ret forvirrende at finde frem til fejlen, alle har hver deres tro og mening, men hos de flinke og ikke mindst dygtige og seriøse mennesker i Aabenraa, brugte de det rigtige værktøj og gav sig den fornødne tid til at fastslå fejlen. Det gode ved den historie er så at den fejl kan jeg bedre selv lave frem for knastkæde skiftet. Motoren kan skilles ad fra neden og hvis jeg er heldig, har krumtappen ikke taget skade og det er så bare at skifte lejerne. Såfremt det altså ER plej- og ikke krydspindslejerne. Nu må jeg vente på at min mekker for en ledig stund på værkstedet, og jeg håber at det sker den kommende weekend.
12/02-05: Dagen igennem har jeg fået lavet, dels nogle dele til bilen, og dels nogle opdates her på sitet. Jeg har fået lavet et lygtesæt klar til montage, med hvide blinklygter. Jeg har fået købt pærer til for- og blinklys og så er jeg begyndt på et nyt frontgitter. Læs mere om planerne i menu´en Projekter. Der er også kommet et par nye billeder i Galleriet. Nu venter jeg på noget bedre vejr, så jeg kan få monteret de nye dele.
11/02-05: Så er jeg så småt begyndt på at style GTi´en i samme stil som SR´en. Jeg fik monteret alu-pedaler i dag og så er jeg ved at være klar med et lygtesæt med hvide blink. Chrome pærer er indkøbt og ligger klar. Også en short-shift er klar til montage, så snart vejret tillader udendørs arbejde i mere end ½ time ad gangen. Endnu en detalje har jeg købt i dag og den skal bruges til lír når jeg får lavet mit nye frontgitter, magen til det jeg lavede til SR´en. Dengang var der jo lygte vaskere på og de huller er i det frontgitter jeg skal bruge. Enten kan jeg lukke disse huller, eller jeg kan bruge dem til........... noget. Der er smidt et par nye billeder i Galleriet
07/02-05: Jeg har været ved at blive en kende nervøs, mht. stumperne fra England. De har været længe undervejs og i dag havde jeg faktisk planlagt at ringe til firmaet når jeg kom hjem fra job, hvis der ikke var noget i postkassen... Det var der minsanten og jeg kunne køre op til kurrér firmaet og hente pakken. Det betyder at der igen er hvide sideblink til P10 på lager og naturligvis også til N14.
Nu har jeg kørt en del i GTi´en og jeg har bestemt ikke fortrudt at jeg skiftede SR´en ud. Den kører altså for godt med en 2 liter motor og det er rart igen at have et fornuftigt kraftoverskud når det går op ad bakke. Jeg har endnu ikke fået skiftet knastkæden, da det er en lidt kompliceret affære. Løsningen bliver muligvis en tur til Trio-Biler i
Ballerup.
29/01-05: Det var en skøn morgen at vågne op til i dag. I aftes var jeg i Sønderjylland for at hente min nye vogn hjem, og tanken om at den nu stod her, lige udenfor vinduerne gjorde at jeg ikke sov alt for længe... Bilen kørte rigtigt fint hele vejen hjem og det er sq en fornøjelse at føle ryglænet presse på bagfra når man træder på speederen. De store 17" hjul, 205/40 dæk og 40mm. sænkning fremmer ikke just det comfortable, næ har er der kontant afregning ved enhver lille ujævnhed på vejen, men sådan SKAL det jo være, ikk`? Jeg opdagede et par småting undervejs hjem, bl.a. at blæseren ikke virker på trin 1, men det må jeg jo få løst hen ad vejen. Nu skal jeg have ændret nogle ting her på siden, bla. bilens specifikationer på forsiden, men foreløbig er det kun blevet til et par nye billeder i Galleriet. Jeg fik monteret min radio/CD til morgen, så der nu også er musik i bilen.
Comfort
Hva´ er det..... ?
nissansunny.dk <--------> SR Garagen <--------> nissansunny.dk