De fleste biler af mere eller mindre speciel karikter, danner på et eller andet tidspunkt en eller anden form for mode. Således gjaldt det også for Morris Minor 1000, også kaldet Moris TiHundrede.

Min far sprang med på vognen og stylede en -72´er med Brazil fælge, sidepipes, gangstercap og resvehjul på bagklappen, samt div indv. styling.

Den mest afgørende forskel på en fabriks bil og min fars, var, sikkert ikke overrskende, motorrummet!

Ved et tilfælde faldt han over en original SHORROCK kompressor til bilen. Godt nok var den oprindeligt beregnet på den lille 948 ccm. motor, men lidt regnen og eksperimenteren gjorde at den også kunne bruges på den lidt større 1100 ccm. maskine.

Det var for sjov at køre den bil ! Selv havde jeg næsten lige fået kørekort og når man nu mødte en Manta GT/S 1,8 og bare blev hængende i fyrens bagspejl var det hele turen og dagen værd. Det lille skilt på fronten vagte en del undren... En dag på en lokal tankstation var en fyrs øjne ved at trille ud af hovedet, før han kom hen og spurgte om ikke det der var løgn.... "Nej, den er skam god nok", svarrede min far hvorefter fyren forlangte at se den med egne øjne for at være overbevist. Hans ansigtsudtryk da han vitterligt SÅ kompressoren vil jeg ikke beskrive....